Hvad er forskellen på vinter- og sommerdæk?
Hvad er forskellen på vinter- og sommerdæk?
Vidste du, at? En bil med sommerdæk på en snedækket vej bruger hele 43 meter på at standse ved en fart på 50 km/t. Med vinterdæk er bremselængden kun 35 m, dvs. hele 7 m kortere. Det skyldes, at sommerdæk ikke har det nødvendige vejgreb, når temperaturen er under 7 °C. Vinterdæk har et bedre vejgreb på grund af deres særlige gummiblanding og det grovere mønster, der normalt også er dybere.
Kom sikkert igennem året med de rigtige dæk
Ifølge statistikken er risikoen for en ulykke seks gange større om vinteren end om sommeren. Desuden: Selvom loven ikke kræver brug af vinterdæk, anbefales det af både FDM og en række forsikringsselskaber. Før du sætter dig i bilen, bør du se på vej- og vejrhold og skifte til vinterdæk i god tid.
Hvor vigtigt er det rigtige dæktryk?
Hvor vigtigt er det rigtige dæktryk?
Dækkene bærer ikke kun bilens vægt, men dæktrykket, dvs. luften i dækkene, er også vigtigt. Hvis det er for lavt, øges sikkerhedsrisikoen.
- Bremselængden er unødvendig lang.
- Der er større risiko for skader på dækket på grund af større varmeudvikling.
- Brændstofforbruget øget på grund af den større rullemodstand.
Hvordan renser man dæk?
Hvordan renser man dæk?
Bruger du en højtryksrenser, når du vasker bil? Så er det vigtigt at passe særligt på, når du renser dækkene. En koncentreret stråle varmt vand på tæt hold kan forårsage store skader, da trykket får temperaturen til at stige i dækket, så der dannes små blærer, der svækker gummiet. Mulige konsekvenser: Dækket sprænges pludselig under tung last eller ved høje hastigheder.
Husk, når du rengør dæk:
- Afstanden mellem pistolens spids og dækket skal være mindst 20 cm.
- Brug en bred og ikke en koncentreret stråle.
- Du må ikke rette strålen mod et enkelt sted, heller ikke hvis der fastsiddende skidt, men skal bevæge den jævnt frem og tilbage.
Hvornår skal man skifte dæk?
Hvornår skal man skifte dæk?
Der er tre vigtige ting at huske på: Alder, mønsterdybde og evt. skader. Husk, at mønsterdybden skal være mindst 1,6 mm ifølge loven. Vi anbefaler: Sommerdæk bør skiftes, når mønsterdybden er 3 mm, og vinterdæk når den er 4 mm. Dæk bør skiftes, hvis de er mere end 10 år gamle – også hvis mønsterdybden stadig er rigelig. Dækkets alder fremgår af det 4-cifrede DOT-nr., der er angivet på dækket. De to sidste cifre angiver fremstillingsåret, mens de to første angiver den uge, dækket er fremstillet i.
Vores tip til kontrol af mønsterdybde på sommerdæk:
Sæt en tyvekrone i rillen, hvor mønsterdybden er mindst. Hold Dronningens hoved opad. Synker mønten i til begyndelsen af Dronningens hals eller mere, er dækmønsteret dybt nok.
Hvordan skal man opbevare dæk?
Hvordan skal man opbevare dæk?
Problemet er det samme hver vinter: Hvad gør man med sommerdækkene? Et alternativ er at opbevare dem hos værkstedet. Spørg os om vores dækservice. Hvis du selv har plads til at opbevare fælge/dæk, er det vigtigt at huske på følgende:
- Dæk bør opbevares tørt, mørkt og køligt og med moderat ventilation.
- Fælge kan enten hænges op, anbringes på stativer eller lægges fladt.
- Dæk uden fælge skal altid opbevares stående.
Vores tip:
„Kontrollér dæktrykket, hver anden gang du fylder brændstof på. Eller kig ind til os, så tjekker vi det for dig.“